Underviserne på IKT-leder uddannelsen deler ud af deres erfaringer!

IKT-leder uddannelsen er en uddannelse som klæder dig på til at varetage projekter med minimeret risiko, bedre bundlinje og under opfyldelse af de krav der er gældende. Under uddannelsen får deltagerne færdigheder indenfor IKT-bekendtgørelserne, hvordan IKT aftaler opbygges, hvilke krav der er vigtige at forholde sig til
og meget mere.

Vi har samlet de dygtigste underviserer, som sammen er med til at give deltagerne de bedste forudsætninger for at varetage rollen som IKT-ledere. Hør her hvad de siger om deres mange års erfaring som undervisere på IKT-leder uddannelsen.


Kim Jacobsen fra K-Jacobsen A/S

Underviser I IKT-strategi, IKT-bekendtgørelserne, IKT-ydelser og IKT-specifikationer.

Lederskab og erfaringer i udviklingen af IKT-lederuddannelsen

Kim Jacobsen har undervist på IKT-leder uddannelsen siden 2013 og har været med til at etablere uddannelsen sammen med os hos Byggeriets Ledelsescenter.

“ Jeg og BLC etablerede IKT-leder uddannelsen og jeg ejer uddannelsen i partnerskab med BLC”.

“Jeg har stor fornøjelse ved at undervise og det er ret fedt at have været med til at løfte IKT-leder kompetenceniveauet hos mere end 1200 ledere og kommende ledere i byggeriet. Det er også lærerigt for mig at undervise, da deltagerne bringer mange forskellige og nye problemstillinger ind i undervisningens diskussioner og så bliver jeg af og til tvunget til at se IKT fra et andet og måske også nyt perspektiv”
- Fortæller Kim Jacobsen.

Fra omkostning til værdiskabelse på 3 dage

“Formålet med uddannelsen er jo at løfte IKT op på et ledelsesniveau så vores
IKT-ledere kan skabe værdi ud af IKT fremfor blot at opfylde nogle bekendtgørelser og standard IKT-specifikationer. IKT og digitalisering kan skabe stor værdi – hvis man har det for øje og ikke bare føler IKT som en omkostning”.

“Jeg håber at man som virksomheds/afdelingsleder forstår at IKT og digitaliseringen er meget værdiskabende – især hvis man forstår at sætte IKT/digitalisering sammen med forretning og (IKT-) ledelse.
Og det er dét vores IKT-leder uddannelse gør på kun 3 dage”

- Afslutter Kim Jacobsen.

 

Frederik Borg fra NREP

  • Underviser i Facility Management og Digital Aflevering.

Holder sig opdateret på byggebranchen gennem viden fra deltagerne

“ Jeg tror at jeg har undervist her på IKT-leder uddannelsen i 8-9 år, og det er jo efterhånden længe, men det gør jeg fordi jeg synes det er smaddersjovt, det er spændende, også at holde mig opdateret og høre hvad spidserne fra byggebranchen virkelig oplever og ser i deres hverdag”.

“ Så synes jeg også det er særligt interessant hvis jeg kan give dem noget med hjem i baggagen som de i virkeligheden kan bruge” - Fortsætter Frederik Borg

Deltagernes bidrag til IKT-leder uddannelsen

“Jeg oplever nogle gange at, deltagerne ser tingene fra en ny vinkel når det kommer til min undervisning, som kan være med til at bidrage positivt til resten af deres arbejde, uagtet om de arbejder med Facility Management eller andet til dagligt”
- Afslutter Frederik Borg.

 

Hanne Steffensen fra Københavns Professionshøjskole

  • Underviser i Forandringsledelse på IKT-leder uddannelsen.

Sparring med kursisterne hjælper optimering af undervisningen

“Jeg er på mit niende år som underviser på IKT-leder udannelsen .
Det er et fagområder, jeg finder spændende at formidle til kommende IKT-ledere. Hver gang jeg underviser får jeg gode spørgsmål eller historier om forandringsprojekter med hjem fra kursisterne”

“Det er altid interessant for mig, at høre hvad der foregår ude i praksis i byggeriet, så jeg konstant kan holde mig opdateret på nye tendenser som jeg kan bruge til at optimere min undervisning i forandringsledelse”

“Jeg værdsætter at komme og undervise på IKT-leder uddannelsen i København, og er glad for at kunne være med til at bidrage med mit indlæg på uddannelsen”

- Fortæller Hanne Steffensen.

 

Johnny Petersen fra Bech Bruun

  • Advokat Johnny Petersen underviser i ophavsret og digitalisering.

Fra Jura til Digitalisering på IKT- leder uddannelsen

“Jeg har undervist i ophavsret og digitalisering på IKT-leder uddannelsen siden år 2020. Jeg finder det meget givende og inspirerende at undervise folk inden for et fagområde, som er ganske langt fra mit eget som til dagligt er - jura og ophavsret”.

“Som underviser synes jeg altid at det er givende når kursisterne på uddannelsen er interesserede og spørgelystne, da det er med til at give mig en følelse af, at jeg har fået noget igen, når jeg har undervist på
IKT-leder uddannelsen. ”

- Siger Johnny Petersen.

Tværfaglig læring på IKT-leder uddannelsen

“Det er super spændene at undervise folk, som arbejder i en helt anden branche end min egen. På den måde kan man få spændende sparring med mange forskellige mennesker på tværs af brancherne, som ofte kan bridrage med en masse ny viden og læring”
- Afslutter Johnny Petersen.

 

Skal du med på næste hold?

Guest User